Fremhævede kunstværker i Norddjurs Kommune

Jan Blik Pedersen, ca. 2003

For adskillige årtier siden sad der en mand med strithår og grøn kedeldragt på en lille bakke ved siden af Nordkystvejen, og vinkede til alle trafikanter der kørte forbi. Han hed Harald og var fra Grund. Med tiden blev den vinkende mand i grønt til en fast, og for mange mindeværdig, del af at køre ad Nordkystvejen. 

Mange år senere besluttede billedhugger Jan Blik Pedersen fra Randers sig for, på eget initiativ og regning, at skabe et monument over Harald, på det sted, hvor han plejede at sidde. Ud over de landmænd, hvis jord skulpturen står på, fortalte Blik Pedersen ikke nogen om det. Efter hans eget udsagn gik der omkring et år, før nogen rigtigt lagde mærke til skulpturen. 

56°27'38"N 10°17'59"E

Ved Nordkystvejen mellem Fausing og Grund 

René Jespersen, 2013 

Ved den vestlige indfaldsvej til Allingåbro står det store A. Den imponerende store skulptur af rødt jern er konstrueret nærmest som en bid af en jernbanebro. Det er både en reference til byens historiske jernbaneforbindelse og til den hvide bro, som fører over Alling Å.   

Skulpturen blev rejst som et vartegn for byen på foranledning af Allingåbro Handelsstandsforening. Finansieringen foregik via en byfest og revy i 2011. Ansvaret for skulpturen er sidenhen overgået til Borgerforeningen, som hvert år monterer et skilt med navnet på årets frivillig i Allingåbro, på det ene af skulpturens tre ben.  

56°27'51"N 10°18'18"E

På hjørnet ved Nordkystvejen og Rougsøvej 

Jan Blik Pedersen, 2001

Midt på torvet i Ørsted finder man Ø’et. Det er en bastant granitskulptur lavet af billedhugger Jan Blik Pedersen, skænket til byen af Sparekassen Kronjylland og afsløret i 2001. Selvom skulpturen står hævet, er den ikke ophøjet. Tværtimod lægger den op til, at børn og andre friske mennesker kan kravle igennem dens åbning, og dermed fuldende Ø’et ved selv at blive stregen der går igennem det. Ø’et kan ifølge kunstneren både referere til sten man finder med et hul igennem kaldet ønskesten, at Ørsted i forhistorisk tid lå på en ø, eller simpelthen byens navn.                          

56°30'07.1"N 10°20'06.9"E

Hjørnet af Polden og Sygehusvej, Ørsted

2016 

Plænen med de seks store skulpturer er resultatet af et bemærkelsesværdigt initiativ fra en arbejdsgruppe bestående af lokale igangsættere, som med inspiration hentet fra de århusianske friluftsudstillinger ‘Sculptures by the Sea’ ønskede at lave en anderledes skulpturpark i Ørsted. Alle seks værker er skabt af lokale håndværkere, der efter en række  inspirationsmøder besluttede at gå ind i projektet og opdele sig i tre grupper.  Den første gruppe arbejdede med jern og metal, den anden med sten og murværk og den tredje med træ. Hver gruppe fik en professionel kunstnerisk konsulent tilknyttet. Henholdsvis kunstner Karl-Heinz Boserup, Arne Fremmich som blandt meget andet har været fast murer for Per Kirkeby (1938-2018) og Erik Peitersen som mange nok kender fra fjernsynet. Kombinationen af god kunstnerisk vejledning, godt håndværk og det oprigtige lokale engagement gør Skulpturplænen til en plæne, det er værd at besøge!  

56°30'01"N 10°20'11"E

Bag kroen på Rougsøvej

Peter Hausgaard Gregersen, 2023 

I forlængelse af Ørsted Kirkegård finder man den lille kirkeskov, som på Ørsted Menighedsråds foranledning er blevet ramme for 11 bibelhistorier, fortalt via ord og motorsavsudskårne træskulpturer. Følger man skovens i alt 600 meter lange stiforløb bliver man ledt rundt til de forskellige historier, der udfolder sig som skulpturelle scenerier i skovbunden, hver med sin skiltede beskrivelse. Værkerne er blevet skabt i et samarbejde mellem træskulptør Peter Hausgaard Gregersen og sognepræst Susanne Park Dahlgaard, som har udvalgt og skrevet historierne. De kan også høres ved at bruge QR-koderne på skiltene.  

56°29'48"N 10°20'17"E

Kirkeskoven, Kirkegårdsvej, Ørsted

Bymidten i Auning er et sted, der byder på mere end bare gennemkørsel og indkøb. For enden af Auning Bibliotek, Kulturperronen, hvor jernbanesporene løb før i tiden, finder man Auningstenen fra 2018. Det er en imponerende stor sten med udhuggede motiver og symboler fra egnen og dens historie, udført af stenhuggerne Eigil Madsen og Steen Djervad. Det mest iøjnefaldende motiv er svanerne, som henviser til byens tætte forhold til den nærliggende herregård og ramme om to museer, Gammel Estrup, hvis våbenskjold netop prydes af svanen. Tilknytning til Gammel Estrup ses også på Bytorvet, hvor man finder Svanen fra 2018, som er et skulpturelt legeredskab skabt af virksomheden Monstrum. Derudover kan man foran Auning Bibliotek finde bronzeskulpturen ‘Sammentræf’ fra 2009 af Anders Gjerding Geertsen, og ved Børnehuset Mælkevejen findes en skulptur i form af en ensom skikkelse med hulahopring. 

 56°25'48"N 10°22'40"E

Auning bymidte 

Bjarne Knudsen, 2002

Når man kommer ad Nordkystvejen er det svært at overse det enorme ‘V’, med sin markante placering i landskabet ved Vivild.  

Da omkørselsvejen blev anlagt i starten af 1960'erne, nedsatte det mængden af trafik igennem Vivild. På den baggrund blev man i borgerforeningen enige om, at byen havde brug for et vartegn. Med inspiration hentet fra Per Arnoldis ‘V’ i Videbæk foreslog indehaver af Dahlerups Møbler, Niels Dahlerup, at et stort V skulle markere indkørslen til Vivild.  

V’et blev kollektivt finansieret af en lang række lokale virksomheder - og formgivet og bygget af Bjarne Knudsen og hans virksomhed BK Teknik A/S. 

 56°28'58"N 10°25'56"E 

Hjørnet mellem Nordkystvejen og Langgade  

På grund af stedets unikke skønhed, og spændende kulturhistorie med bundgarnsfiskeriet, er Fjellerup Strand et populært udflugtsmål, både for lokale og udenlandske turister. Hvad man dog let kan komme til at overse er, at der også er adskillige spændende kunstværker fordelt langs stranden. Begynder man at lægge mærke til dem, vil man finde vægmalerier med fisk, keramiske relieffer og en kunstig halvt begravet jolle lavet af beton. Der er formentlig i de fleste tilfælde tale om værker skabt af lokale, spontant opsat til glæde for alle der ser dem. Her bør nævnes statuen af den fremstående bundgarnsfisker Klara Hansen, som hvert år bliver klædt godt på af strikkeklubben Fjellerups Seje Sild, som man også kan stifte bekendtskab med på bundgarnsmuseet.   

56°31'08"N 10°36'18"E

Fjellerup Strand 

Annie Bang Sørensen & Rebecca Bang Sørensen, 2005 

 På Stenvad Mosebrugscenter finder man, foruden naturligvis de historiske udstillinger  om brugen af mosen, Egnstæppet, som er et imponerende stykke tekstilkunst. Billedtæppet fortæller hele mosens og egnens historie fra jægerstenalder til samtid, og  indeholder næsten 200 forskellige delmotiver, som hver især refererer til en fortælling fra egnen. Tæppet er resultatet af to års intensivt arbejde udført af 13 dedikerede kvinder under ledelse af væver Annie Bang Sørensen. Motiverne er tegnet af illustrator Rebecca Bang Sørensen. 

Besøger man Mosebrugscentret bør man også kigge efter et andet overraskende kunstværk: ‘Kultørvebiblioteket’ af José Malax.

 56°27'44"N 10°38'02"E

Stendyssevej 14, Ørum

Karl-Heinz Boserup, 2002

Ved indgangen til Administrationsbygningen Glesborg, det tidligere rådhus i Nørre Djurs Kommune, står en svungen skulptur af kobber. Ligesom med hans skulptur ‘Økserne’,  som står ved Den Gamle Smedje i Grenaa, har Karl-Heinz Boserup fundet inspirationen til ‘Dragen Flyver’ i et arkæologisk fund fra Norddjurs. ‘Hjembækstenen’ er en sten som blev fundet ved Hjembæk Strand, og har indridset Danmarks ældste gengivelse af et skib med sejl. Den anslås til at være omkring 1500 år gammel. Skibsformen ses tydeligt anført i skulpturen, og titlen refererer til vikingernes berygtede skibe.  

56°28'26"N 10°44'02"E

Glesborg Bygade 1, Glesborg

Ved siden af jernbanen ud ad Lyngbyvej findes Trustrup Nordpark, som er en smuk lund med en 85 meter lang anlagt skibssætning. Parken byder også på to skulpturer. Den første er en stiliseret kvindefigur udskåret fra et træ, den anden er et kæmpe stort hoved af granit, skabt af billedhugger Søren Kirkegård. ‘Vikingehovedet’, som det sommetider bliver omtalt, blev i sommeren 2024 brugt i projektet ‘Snak med Skulpturerne’, hvor elever fra den nærliggende Søren Kanne-Skolen, Toubro via gadeteater og fantasileg kom ud og tale med det store hoved.  

56°21'01"N 10°45'54"E

Lyngbyvej, Trustrup 

Olivia Holm-Møller, 1914

Da Marie Kjerstine Møller (1885-1914) døde fra sine to små sønner, flyttede hendes svigerinde, Olivia Holm-Møller (1875-1970), tilbage til Homå fra København for at påtage sig drengenes opdragelse og hjælpe sin bror. Holm-Møller er en af det tyvende århundredes væsentligste kvindelige danske billedkunstnere, og hendes omtrent fyrre år i Homå havde stor betydning for hendes kunstneriske virke. 

Gravstenen hun rejste over Marie er lavet af en tredjedel af et møllehjul fra Ålsø Mølle. De andre dele af stenen blev brugt til en gravsten for en anden svigerinde, og en buste. Skulptur udgjorde dog kun en lille del af Holm-Møllers kunst, og hun er mest berømt for sine malerier og træsnit. 

56°21'46"N 10°48'40"E

Homå Kirkegård

Per Arnoldi, 1995 

Kommunens fysisk største kunstværk står som et iøjnefaldende pejlemærke, når man kommer ind mod Grenaa fra Randersvej. Det er skabt af den internationalt anerkendte billedkunstner Per Arnoldi, og blev erhvervet af Grenaa Kommune i forbindelse med byens 550-års købstadsjubilæum. Kunstneren beskrev selv værket således ved indvielsen i december 1995: “Det er en let og munter ting på 15 tons. Et stykke legetøj, som forhåbentlig får en positiv indvirkning på beskueren. Der er ingen fortolkning, ingen myte, ingen historie at forstå. Det er ikke kunst. Det er et vartegn. Forhåbentligt et morsomt vartegn. Det er strengt symmetrisk fra en ganske bestemt synsvinkel – og ellers slet ikke. Orden og Kaos. En bunke klodser der er smidt. Dybere er det ikke”

56°25'16"N 10°50'53"E

Randersvej, Grenaa 

Amalie Jakobsen, 2022

I anledning af Grenaa Kunst- og Musikforenings 75 års jubilæum forærede de kommunen og dens borgere det seks meter høje ‘Kalejdoskop’ - ud over at være  højaktuel på den danske kunstscene er kunstneren bag værket, Amalie Jakobsen, også opvokset i Grenaa. 

Selv beskriver hun værket sådan her: “- Skulpturen, jeg har arbejdet mig frem til, består af brudstykker af himmel, fragmenter af stjerner, glimt af jord, skov, by og beskuerens egen krop, der spejles og samles i skulpturen. Når vi træder ind i værket, og kigger op, åbenbares et kalejdoskop der reflekterer de omkringliggende omgivelser, jorden og himlen og samtidigt tillades et direkte kig ud igennem skulpturen. Dette iscenesætter et mangefacetteret perspektiv, der illuderer de uendelige perspektiver og nuancer, som vores verden og virkelighed består af.”

I 2023 blev skulpturen udnævnt til at være blandt de 50 mest betydningsfulde kunstværker i det offentlige rum, af organisationen The Danish Club. 

 56°24'47"N 10°52'00"E

Ved Pavillonen, Grenaa 

Johannes Hansen, 1984   

Skulpturen, som forestiller en mor, der holder sit lille barn, blev skænket Grenaa Kommune af murermester Sigvald Andersen (1900-1989) i 1984. Fra kunstnerens side havde den egentlig titlen ‘Mor Med Barn’, men da Sigvald Andersen fik opstillet skulpturen som en hyldest til sin  kone, Mette Andersen (1900-1982), er den i Grenaa kommet til at hedde Mette. Året efter indvielsen af skulpturen skrev Sigvald Andersen også en biografi om sin hustru med titlen: “En Hjemmegående Husmors Lykkelige Tilværelse”. Ud over at fortælle om Mette Andersens liv var målet med bogen, efter forfatterens udsagn, at forsvare husmødrene i samfundsdebatten. 

Billedhugger Johannes Hansens (1903-1995) mest berømte og elskede skulptur er nok ’Siddende unge mennesker’, som er placeret ved Dronning Louises Bro i København. Ligesom med ’Mette’, er det et værk som på en relaterbar og jordnær måde giver form til nogle af tilværelsens eksistentielle følelser. Derudover er Johannes Hansen også berømt for at have designet Landmandsbankens sparebøssepingvin  ’Pondus’ fra 1967.

 56°25'02"N 10°52'05"E

Hjørnet af Markedsgade og Bavnhøjvej, Grenaa

Bjørn Bendstrup, 1987

Som en pendant til Mågekysset i Århus finder man i Skolestræde den overraskende store keramiske mosaik Havfruekysset. Det er Grenaas første gavlmaleri, og også første gang boligselskabet B45 opstillede kunst i det offentlige rum - noget selskabet siden med stort held har gjort flere steder i Grenaa.

56°24'51"N 10°52'14"E

Skolestræde 3

Viera Collaro, 2014 

Titlerne ‘Blomstrende Universer’ og ‘I det Grønne’ er navnene på Viera Collaros lyssatte totaludsmykning af henholdsvis plejecentret Violskrænten og seniorboligerne Grønnegården overfor. Da udsmykningen er blevet lavet i forbindelse med opførelsen af bygningerne, er den tænkt ind i arkitekturen fra starten, og skaber en klar sammenhæng imellem dem på hver side af vejen. De tre største elementer af udsmykningen er indgangen til Violskrænten, som flankeres af to fire meter høje blomster af rustfrit stål, der efter solnedgang lyser op i orange og grønne farver, en installation med spejle, stål og lys i centrets atriumgård og en ni meter lang bænk i haven placeret overfor et enormt blomsterbed med lysdioder der lyser i spektralfarver. Den dansk-slovenske Viera Collaro er netop kendt for at integrere lys i arkitektur, og hun står bag en lang række store offentlige udsmykningsopgaver. 

Selv siger hun om totaludsmykningen:  “- det var mit  ønske at skabe en udsmykning, som løfter stemningen i området og bidrager med nye oplevelser til husets beboere. ”Blomstrende Universer” handler om de store rum, som findes i naturen og det ydre rum mellem stjernerne – det sted der er større end mennesket, og som vi alle er en del af”. 

 56°25'02"N 10°52'16"E

Violskrænten 10 og 13, Grenaa

Jacoba Niepoort, 2024

Det næststørste, og næstnyeste, gavlmaleri i Grenaa forestiller forskerparret August og Marie Krogh (1874-1949 og 1874-1943), fordybet i fælles forskningsarbejde. Zoolog, fysiolog og Nobelprismodtager August Krogh er at finde blandt Danmarks mest betydningsfulde forskere - og han er født og opvokset i Grenaa. Norddjurs Kommune har fået lavet gavlmaleriet for at fejre 150 året for August Kroghs fødsel, og det er meget passende placeret kun et par hundrede meter fra hans barndomshjem. Værket fokuserer dog ikke på bysbarnet, men på samarbejdet mellem ham og ægtefællen, fysiolog og læge Marie Krogh. Meget af den forskning August Krogh blev berømt for var produkt af deres fælles arbejde, selvom Marie ikke modtog samme niveau af anerkendelse. Selv siger kunstneren:  “Værket er en hyldest til deres kærlighed til hinanden, samarbejde, samt til de vigtige resultater, der er kommet ud af deres forskning”

56°24'53"N 10°52'20"E
Lillegade 28, Grenaa
 

Aage Bruun Jespersen, 1992

På Grisetorvet i Grenaa finder man, meget passende, en gris af granit. Den blev opstillet i forbindelse med, at torvet blev istandsat i 1991, og er blevet overdraget til kommunen af en komite fra Arbejdernes Fællesorganisation - som delvist finansierede den via salg af marcipangrise. 

Grisen er en skulptur man må kravle på, og er fra billedhugger Aage Bruun Jespersens (1929-2001) side ikke et forsøg på at lave en anatomisk perfekt gris, men at gengive dyrets karakter. Jespersen har også lavet tudsen ved indgangen til Søren Kanne-skolen Søndre og kakaduen på Søren Kanne-skolen Toubro. Han har også opstillet adskillige skulpturer i Aarhus, blandt andet flodhesten og konen med hønen i Frederiksgade. 

 56°24'49"N 10°52'21"E

Grisetorvet, Grenaa 

Morten Skovmand, 2004 

En lille plads ved Sønderbro op til Grenåen danner ramme om springvandet og skulpturen Åguden, som blev rejst for at fejre Grenaa Håndværkerforenings 150 års jubilæum. Værket er udformet af Morten Skovmand (1941-2021) med assistance fra Stig Mortensen. Skovmands grundlæggende idé har været at sætte åen på højkant. Titlens mytologiske anslag bringes i spil med stenens indhuggede mønstre, som danner associationer til de nordiske helleristninger, og inspirationen til vandtrappen er hentet fra den manieristiske, og ligeledes mytiske, Bomarzo park nær Rom.

56°24'39"N 10°52'31"E

Pladsen ved Sønderbro

Johannes Bjerg, 1948

I februar 1835 frelste husmand Søren Mikkelsen Kanne (1801-1835) kaptajnen fra et skib, der var gået på grund under en storm ud for Grenaa Sønderstrand. Han gjorde det ved modigt at ride sine to heste ud til vraget og bugsere den nær bevidstløse skipper op på den ekstra hest. Søren Kannes heltedåd gik langt fra ubemærket hen, og Steen Steensen Blicher (1782-1848) skrev i 1838 digtet “En ny Vise om en Sømand og en Landmand” om det. 

Blicher havde gjort Søren Kanne til folkehelt, og da ‘Foreningen til Grenaa Bys Forskønnelse’ blev stiftet i 1942, med det ene formål at rejse et mindesmærke for Søren Kanne, havde man netop brug for en folkehelt at samles om. Det lykkedes foreningen at få Ny Carlsbergfonden til at gå ind i projektet, og efter en lang proces, der blandt andet involverede prøveopstilling på havnen, blev Søren Kannes statue under stor festivitas indviet i sommeren 1949. 

Skulpturen er på ingen måde et portræt af Søren Kanne som person, men derimod en gengivelse af det danske folks mest ædle sider, som Kanne via Steen Steensen Blichers digt er kommet til at personificere. 

 56°24'47"N 10°52'33"E

Torvet, Grenaa

Jørgen Haugen Sørensen, 1976 

I Grenaa Rådhus foyer, med sine røde mursten og stilrene rå arkitektur af Sunday Sytmen, finder man i smuk kontrast hertil en gådefuld glatpoleret næsten blød udseende skulptur af sort marmor. Den er skabt af Jørgen Hauge Sørensen (1934-2021), en af de mest markante skikkelser indenfor dansk skulptur, og deponeret af Statens Kunstfond få år efter åbningen af rådhuset i 1980. 

56°24'52"N 10°52'34"E

Norddjurs Kommunes rådhus, Grenaa   

Peter Brandes, 1995 

Den store, og i byen ret omdiskuterede, skulptur ved kirken blev skænket kommunen som en gave fra Djurslands Bank, i anledning af Grenaas 550 års jubilæum som købstad i 1995. Peter Brandes har skabt værket specifikt til stedet, og banken og kommunen gav ham frie hænder med hensyn til motivvalg og udførelsen af værket.

Placeringen af skulpturen nær kirken er betydningsbærende for værket, idet motiv og titel refererer til bibelfortællingen om Abraham, som næsten ofrede sin søn Isak. Tematikken lå de år kunstneren særligt på sinde, på grund af krigen i Bosnien. 

Selv sagde Brandes om værket: “Jeg håber, at skulpturen vil få folk til at stoppe op, at den vil vække til eftertanke midt i gågadens handel, spræl og materialisme. Kunsten har nemlig det tilfælles med kirken, at den ikke er materialistisk. Og den skal heller ikke levere underholdning, men oplevelse.” 

 56°24'49"N 10°52'35"E

Torvet, Grenaa

Erik Heide, 1980

Springvandet med de stiliserede søheste af granit er opsat på initiativ af Djurslands Bank, som hyrede billedkunstner Erik Heide (1934-2024) til at skabe et stedsspecifikt værk til byen. Selv sagde kunstneren, at søhestene symboliserer Grenaas status som havneby og nære samhørighed med havet.

Heide er blandt andet kendt for at have udsmykket mere end 90 danske kirker, og har blandt andre hædersbevisninger også modtaget Statens Kunstfonds livsvarige ydelse  

56°24'51"N 10°52'36"E

Nørregade, ud for Djursland Banks hovedkontor 

Morten Skovmand, 1999

Væggene på Grenaa Egnsarkivs læsesal prydes af to store freskoer, der forestiller Grenaa Kirkes tårn, set enten fra den middelalderlige bymidte eller syd for åen. At de er freskoer vil sige, at de er blevet malet på en endnu våd flade af mørtel på murværket.  Teknikken med at male på våd mørtel er mest kendt fra den Italienske renæssance, men metoden minder også meget om den måde man lavede kalkmalerier på i Danmark. Selvom kirketårnet er let genkendeligt i begge gengivelser, ligner resten af byen ikke helt sig selv. Morten Skovmand (1941-2021 har malet Grenaa, ikke som den ser ud, men som den muligvis har set ud. 

 Læsesalen er åben for alle hver tirsdag og torsdag fra 13:00 til 16:00 

 56°24'46"N 10°52'38"E

Søndergade 1, Grenaa 

Børge Jørgensen, 1990 

Kommer man op igennem boligkvarterene ved Violskrænten kan man finde en højt opsat minimalistisk ‘Liggende Form’, udført i skinnede rustfrit stål som spejler sine omgivelser. Den er lavet af Børge Jørgensen (1926-1998), som er kendt for at have lavet stålskulpturer i samme stil, men gerne med en højde på op over ti meter. Skulpturen her blev opstillet af boligselskabet B45 i forbindelse  med indvielsen af Tulipanhaven.

56°25'10"N 10°52'39"E

Hjørnet ved Valmuevej og Lupinskrænten

Charles Ndege og Simon Ndokeji, 2009

Gavlmaleriet blev skabt af kunstnerne Charles Ndege og Simon Ndokeji, som kommer fra Sukumaland ved Viktoriasøen i det nordlige Tanzania, med hjælp fra kulturaktivist Sander Nielsen og eleverne fra Grenaa Produktionsskole. Kontakten mellem kunstnerne og skolen udsprang af et undervisningsforløb, som skolen havde udbudt over en årrække. Det bestod blandt andet i at eleverne kunne rejse seks uger til Tanzania for at hjælpe med at opbygge og reparere produktionsmidler og infrastruktur. Da gavlmaleriet blev til, skete det i lyset af det dengang forestående klimatopmøde i København, og billedets symbolik er udtryk for et håb om, at verdens ledere i forsonlighed vil kunne mødes om forhandlingsbordet, ligesom savannens dyr om vandhullet. 

56°24'54.6"N 10°52'39.5"E

Hjørnet af Nørregade og Markedsgade, Grenaa  

Karl Otto Johansen, 1954

Da byrådet valgte at opkalde den plads, skulpturen står på, efter H.P. Rosenvinge, grundlæggeren af byens dengang største virksomhed, Grenaa Dampvæveri, besluttede man fra væveriets side at få lavet et kunstværk til at pryde pladsen. Skulpturen forestiller en ung kvinde, optaget af at svøbe et stykke stof op ad sit nøgne ben. Hendes navn kommer af varenavnet ‘Gredana’, som var et af dampvæveriets vigtigste produkter. På siderne af skulpturens sokkel er der relieffer som henholdsvis forestiller en kvinde i færd med at plukke bomuld, en kvinde der væver og et portræt af grundlæggeren H. P. Rosenvinge (1856-1935).  Læs mere

56°24'51"N 10°52'56"E    

H.P. Rosenvinges Plads, Grenaa  

Ingolf Steffensen, 2005 

Ved indgangen til Grenaa Bibliotek står der en skulptur af stål med H.C. Andersens udskårne profil og genstande, der refererer til hans forfatterskab, som bærende elementer. Grenaa Produktionsskole skænkede den til kommunen i anledning af 200 året for den store forfatters fødsel. Værket blev skabt på initiativ af Ingolf Steffensen og Frank Thullesen, og lavet  i samarbejde med 10 smedelærlinge fra Produktionsskolen. 

56°24'37"N 10°53'13"E

Grenaa Bibliotek, N.P.Josiassensvej 17.

Eva Langkau, 1943 

H.P. Rosenvinge (1856-1935) grundlagde Grenaa Dampvæveri, som fra 1893 til 2002 var en af byens største virksomheder. Busten blev lavet i anledning af Dampvæveriets 50-års jubilæum, men fordi hele verden på det tidspunkt var i krig, kunne det ikke lade sig gøre at få den lavet i bronze, som man ellers havde tænkt sig. Den blev derfor udført i granit, hvilket var et stort held, da granit var det helt rigtige materiale at portrættere netop Rosenvinge i. Samspillet mellem hans fremtoning, personlighed og materialet gør busten ualmindeligt vellykket. 

Eva Lankau (1881-1952) er også kunstneren bag busten af C.J. Momme fra 1940, som kan ses i Anlægget ved Pavillonen.


56°24'51"N 10°53'15"E

Østerbrogade nr. 45.

Jørgen Hansen, 2008 

I Grenaa Svømmehal prydes den store vægflade over bassinet af i alt 152 halvcylinderformede blokke af glaseret keramik, monteret i en 8 meter høj rundkreds. Hver blok er lavet i hånden, og er unik i form og farve. Selvom de alle sammen indgår harmonisk i Ringen, er de ikke alle sammen opsat regelmæssigt, men står skævt i den ene eller anden orientering. Det symboliserer ifølge kunstneren, at folk er forskellige, at tilværelsen ikke er regelmæssig og at der bør være plads til alle.     

Værket blev skabt i forbindelse med opførelsen af svømmehallen, og er et godt eksempel på vellykket integration mellem arkitektur og kunst. Jørgen Hansen fra Hyllested er en af Danmarks mest anerkendte keramikere, og har lavet flere andre offentlige udsmykningsopgaver.  

 56°24'16"N 10°53'16"E

 Ydesvej 2, Grenaa

Ole Grøn, 2020

På Grenaa Dampvæveris tidligere område, ved siden af boligselskabet B45 og arkitektfirmaet ARKIKON´s flotte arkitektoniske genfortolkning af GD-Bygningen, ligger en stor cylinder af metal. Skulpturen er opført i anledning af B45s 75 års jubilæum, og lavet af billedkunstner Ole Grøn. Som i et papirklip er der med maskinel nøjagtighed udskåret figurer fra cylinderens sider. Den ene side viser motiver fra dampvæveriets historie, og den anden fra Grenaas historie, alt sammen holdt i Ole Grøns karakteristiske naivistiske stil. Skulpturens form refererer til fabrikkens skorsten, vævenes bomme og de færdige stofruller. Den kan også ses som en skriftrulle, der fortæller fabrikken og byens historie. Cylinderen er endvidere lyssat, så dens billedfortælling om aftenen fremstår næsten som et skyggespil.     

 56°24'51"N 10°53'23"E

Østerbrogade 71, Grenaa

Anne Maria Udsen, 2026 

På pladsen foran forsamlingshuset i Hammelev finder man tre antropomorfe ambolte, forsamlet om et rundt vandhul. Torvet og skulpturgruppen er blevet skænket til byen af direktør for smedevirksomheden HSM Industri: Esben Møller, og skabt i et samarbejde mellem den i Sverige bosatte billedkunstner Anne Maria Udsen og landskabsarkitekt Christer Göransson. Esben Møller startede sin karriere og virksomhed i byens gamle smedje, og det nye torv er hans måde at vise Hammelev sin taknemmelighed for de muligheder, han her har fået. Da Møller kom i lære som smed, plejede svendene at mødes på pladsen for at drikke. Meget passende er de drikkende Armboltauruser blevet produceret af svendene på HSM Industri.

56°26'30.9"N 10°53'47.5"E

Torvet foran forsamlingshuset i Hammelev

Det handicapvenlige feriecenter er tegnet af arkitekt Erik Korshagen (1926-2005) og blev opført i 1990 af Scleroseforeningen. Stedet byder på dansk arkitektur af højeste kvalitet, og i forbindelse med opførelsen lykkedes det Scleroseforeningen at få Statens Kunstfond til at gå ind i projektet, så stedet fik en udsmykning, der kunne stå mål med arkitekturen. Statens Kunstfond udvalgte 17 nordiske kunstnere til udsmykningsopgaven, som alle besøgte feriebyen for at fornemme området, naturen og feriehusene inden de gik i gang. Sammenlagt kom der 50 oliemalerier, 90 grafiske værker og 3 skulpturer ud af projektet. Ved indgangen ses stålskulpturen AURA fra 1992 af billedkunstner Kristian Dahlgård Larsen.

56°23'46"N 10°54'55"E

Dronningens Ferieby 1, Grenaa 

Kamilla Jørgensen, 2018 

Som en hyldest til forfatter, kulturdebattør og konkretpoesipioner Vagn Steen (1928-2016), har oversætter, billedkunstner og digter Kamilla Jørgensen opsat et særligt ur på Grenaa Havn. Konkretpoesi er en retning inden for lyrikken, som nærmer sig billedkunsten, idet den tillægger den billedlige måde som ord står på lige så stor betydning som deres sproglige indhold. 

I 1964 udkom Vagn Steens debutudgivelse ‘Digte?’, som det første konkretpoetiske værk i Danmark. På bogens forside ses Knalv Knolv digtet i form af en urskive, hvor tallene er udskiftet med underlige ord. Uret på havnen er den fysiske manifestation af Vagn Steens digt. 

Meget passende er Kamilla Jørgensens ur, blandt andre, blevet støttet af Norddjurs Bibliotekerne som i samarbejde med Kunsthal for Maritim Æstetik dannede rammen om flere udstillinger med værker af Vagn Steen og Kamilla Jørgensen. 

 56°24'29"N 10°55'22"E

Grenaa Fiskerihavn, nær pølsevognen 

Niels Hauberg, 2017 

Ved Anholt fyr, som er Norddjurs Kommunes østligste, og formentlig Danmarks mest afsides punkt, finder man en vejrbidt og dramatisk skulptur af træ. Den består ligesom en helleristning af en liggende skibsform med seks langstrakte menneskefigurer ovenpå. Man kan se, at der har været en syvende passager, som er knækket af. Måske et offer for elementerne? Værkets tematik fremgår af titlen, og understreges kraftigt af den sublime placering langt væk fra alting, inklusiv nødhjælp.       

56°44'12"N 11°39'03"E

Anholt Fyr