Øvrige kunstværker i Norddjurs Kommune

H.C. Andersen 200 år
Placering: Ved indgangen til Grenaa Bibliotek, N.P.Josiassensvej 17.
Opstillet år: 2005
Materiale: Stål
Kunstner: Grenaa Produktionsskole.
Financieret af: Grenaa Produktionsskole.

Skulpturen der blev afsløret af borgmester Gert Skov foran indgangen til Grenaa Bibliotek den 30-04-2005, er skænket af Produktionsskolen i Grenaa i anledning af 200 året for H.C. Andersens fødsel.
I forbindelse med afsløringen fortalte leder af Produktionsskolen Heidi Grøndahl eventyr, og kunne afsløre at ideeen til skulpturen er kommet fra 2 smede: Ingolf Steffensen fra Ørum og Frank Thullesen, leder af smedeværkstedet på Grenaa Produktionsskole, og i samarbejde med 10 smedelærlinge, blevet en realitet.
Bibliotekar Birgit Årnes takkede for, at produktionsskolen synes den skulle stå ved biblioteket, hvor den passer rigtig godt. Skulpturen vrimler med symbolik og hentydninger: H.C. Andersens bøger og rejsekuffert.
Ingolf Steffensen, hovedidemanden bag skulpturen, kunne fortælle at stålet i skulpturen i løbet af et par måneder vil ruste og blive ræverødt, og det er meningen. Når den har fået sin rigtige farve, vil skulpturen blive lakeret og bevaret derved, så den røde farve kommer til at stå i skarp kontrast til den forkromede nattergal, der synger fra toppen af skulpturen.

Placering: Kulturperronen
Opstillet år: 2018
På initiativ af: Auning Borgerforening og Norddjurs Kommune
Materiale: Granit.
Kunstner: Stenhuggerne Eigil Madsen og Steen Djervad
Finansieret af : Norddjurs Kommune

Auningstenen blev sidst i juni 2018 opstillet på den plads hvor Tørvekonen stod fra 1989 til 2013. Tørvekonen var at træ og efter 15 år på pladsen foran Kulturperronen var den rådnet op og lige ved at vælte.
Auningstenen blev under festlige former afsløret af børn den 30. juni 2018
Stenen er den oprindelige “Vandstenen” der har stået på torvet i Auning siden 2001. I forbindelse med en byfornyelse i Auning, hvor der skulle være et trafikknudepunkt, blev det besluttet af Auning Borgerforening og Norddjurs Kommune i fællesskab at flytte den 10 tons tunge sten til Kulturperronen. Stenen afløser den gamle træskulptur “Tørvekonen”, der blev fjernet i 2013.
Stenen bærer historiske motiver fra Auning, der blandt andet bærer præg af byens stærke tilknytning til herregården Gammel Estrup. Svanen som symbol spiller en særlig rolle, så derfor fremgår svanen både på Auningstenen og som et større skulpturelt legeredskab ved det nye trafikknudepunkt.
Rundt om Auningstenen er der 9 sidesten, der fortæller om naturen og dyrelivet omkring Auning: Agernet – Dunhammeren – Rug akset – Skovøksen Faldtakken – Fugle – Alling Å – Sommerfugle – Nobilisgran

Placering: Dronningens Ferieby på Kystvej.
Opstillet år: 1992
Materiale: Galvaniseret jern
Kunstner: Kristian Dahlgård Larsen
Finansieret af: Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse

Baggrund. Opstillingen af dobbeltskulpturen af Kristian Dahlgård Larsen foran fælleshuset i Dronningens Ferieby var led i en kunsnerisk udsmykning af hele feriecentret. Statens Kunstfond stod bag projektet, og efter fondsbestyrelsens besøg i Grenaa for at bese det færdige resultat skrev Dagbladet Djursland den 5. September 1992:
I Dronningens Ferieby står – udover den flotte arkitektur – kunsten i centrum. Og det er kvalitetskunst med kæmpestort K til en samlet pris på over halvanden million kroner, som er med til at gøre feriebyen til en helt særlig oplevelse.
Med Statens Kunstfond og en privat stifttelse i ryggen har 16 fremstående kunstnere fået lov at boltre sig både udendøre og inde på væggene i feriebyens 44 enkelthuse samt fælleshuset.
I alt er det blevet til 50 oliemalerier, 90 papir-arbejder i akvarel eller grafik, et flot, vævet vægtæppe og to skulpturer – og byen kan nu fremvise en så enestående samling af moderne, dansk kunst, at de fleste kunstmuseer må blive både gule og grønne af misundelse. Bortset fra en bevilling på 200.000 kroner fra den Hjelmstierne Rosencroneske Stiftelse til finansiering af billedhuggeren Kristian Dahlgård Larsens to særprægede metalskulpturer uden for fælleshuset er den kunstneriske udsmykning betalt af Statens Kunstfond.
Fondens særlige billedkunstneriske udvalg har udvalgt de kunstnere, som skulle sætte kulør på byen – og det var et særdeles fornøjet udvalg, som i denne uge besøgte Grenaa for at syne det færdige resultat sammen med blandt andet byggeriets arkitekter.
– Jeg er meget, meget tilfreds og finder, at det er et utroligt vellykket projekt, kunne formanden for det tre mand store udvalg, museumsinspektør Leila Krogh, glad fortælle efter rundvisningen til de forskellige huse.
– Kunstnerne har hver fået et fast beløb til udsmykning af tre eller fire huse. De har derefter frit kunnet bestemme, hvordan de ville løse opgaven – og jeg kan sige, at feriebyen har fået en flot udsmykning på et meget højt niveau. Så må vi bare håbe, at brugerne synes det samme.
Formanden tilføjer, at bevillingen kun blev givet, fordi både byggeri og omgivelser i forvejen er på et meget højt niveau. Kunstfonden skal ikke være hjælpetjeneste og redde et dårligt eller grimt byggeri ved at pynte med kunst.
Det har ikke været muligt at finde en præcis opstillingensdato for skulpturen, men det kan indkredsen til en gang i det tidlige forår (apil) 1992.

Kristian Dahlgård Larsen, født 1958, billedhugger, uddannet på Kunstakademiet i København. Har indtil midten af 1980erne arbejdet inden for maleriet, men derefter især med det skulpturelle i både keramik og metal. Siden 1989 har han været fast tilknyttet Galerie Asbæk. Se Weilback: Dansk kunstnerleksikon (1995) under Dahlgård Larsen, Kristian.

Placering: Bytorvet i Hammelev.
Opstillet år: 2016
Anledning: Nyt Bytorv
På initiativ af: HSM Industri i Grenaa
Materiale: Stål og beton.
Kunstner: Anne Maria Udsen og Christer Göransson
Finansieret af: Direktør Esben Møller, HSM Industri

Hvad får man ud af at parre en ambolt med en dinosaurus? Naturligvis en Amboltaurus.
Tre af dem kan nu ses ved et vandhul på et lille torv foran forsamlingshuset i Hammelev.
Skabt af kunstner Anne Maria Udsen og landskabsarkitekt Christer Göransson – som en bestillingsgave fra direktør Esben Møller, der fik sin uddannelse i den gamle smedie i landsbyen. Det har i dag udviklet sig til HSM Industri, der er Norddjurs Kommunes største privatejede virksomhed.
– Torvet er min måde at sige tak til byen, fordi den gav mig chancen. Hammelev skal ikke bare være en by, som de fleste kører igennem. De skal have noget at se på – og derfor blev det til dette torv, siger Esben Møller.
Afsløringen fandt sted torsdag den 15. december hen under aften, mens mørket faldt på.
Dugen af dyrene
Med Esben Møllers ord var det Norddjurs Kommunes borgmester Jan Petersen, S, der havde opgaven med at “trække dugen af dyrene” – de tre amboltaurus-figurer, der er skabt af smedens egne svende i ædle materialer som sort og rustfrit stål, mens der er brugt egetræ fra Esben Møllers egen skov til de bænke, der er skabt som pullerter på torvet.
– Jeg er jo født i Hammelev, så jeg kender byens historie. For 50 år siden var der karle på alle gårde – og når der var spist til middag klokken 12, skulle bonden sove til middag – og så mødtes karlene her på pladsen – og det gjorde de også om aftenen, for det var den naturlige mødeplads i byen, sagde Esben Møller i sin tale.
Han mindedes, at det også var her han for første gang fik svejseøjne – som 10-årig – og i 1971 kom han i lære hos smeden. Senere skulle han selv i gang med at aftale en forpagtning med bylauget.
– Det fik jeg lov til – og det er det, jeg gerne vil sige tak for, sagde han.

Mangeårigt samarbejde
Esben Møller har samarbejdet med kunstneren Anne Maria Udsen, i dag bosat i Sverige, i mange år. Faktisk er hun lidt af en huskunstner i virksomheden, der nu har hjemme på Bredstrupvej i Grenaa – og hvor der findes mange af hendes værker.
– Men at få en idé som denne – det skal man vist være kunstner for at finde ud af, mente Esben Møller.
For ham var det helt naturligt, at der skulle være et vandhul på stedet.
– For der var aldrig nogen, som tørstede i den gamle smedie, som han sagde.
Borgmester Jan Petersen erkendte, at han ikke har meget at sige i en by som Hammelev der har sin egen oldermand i spidsen for bylauget.
– Men jeg kører igennem Hammelev flere gange om dagen, og jeg håber det nye torv kan virke fartdæmpende.
Jeg vil gerne sige tak til Esben Møller for den flotte gave. Du har skabt en virksomhed, der er en rigtig god arbejdsplads for mange – og når man har de rigtige svende, bliver man kendt over hele Danmark for sit arbejde, sagde Jan Petersen.
Anne Maria Udsen tog også ordet – og mindedes første møde med Esben Møller – på en jagt i Skotland.
– Du har altid givet mig frie hænder og tak for tilliden, sagde kunstneren, der forklarede, at for hende er ambolten det vigtigste redskab i en smedie – og vandhullet peger bagud mod fortiden, forklarede hun.
Arrangementet blev bakket fornemt op af stort set hele Hammelev, og det blev afsluttet med gløgg og æbleskiver i forsamlingshuset. Og naturligvis en øl til at skylle efter med.
Ovenstående er fra Århus Stiftstidende
Beskrivelse:
Den kunstneriske udformning er et samarbejde mellem billedkunstner Anne Maria Udsen og landskabsarkitekt Christer Göransson. Skulpturgruppen tager udgangspunkt i torvets og byens historie, som samtidig bliver et nyt kontemplativt byrum for byens borgere. Skulpturgruppen skaber en visuel og symbolsk forbindelse mellem HSM Industri, Hammelevs historie og bybarnet Esben Møller, som startede sin karriere i Hammelev. Anne Maria Udsen og Christer Göransson har valgt at tage udgangspunkt i stålindustriens materiale, hvor de enkelte skulpturer bliver udført i rustfrit stål og cortenstål og opgaven er udført på HSM Industri. Vi arbejder med ambolten på en antropomorfisk måde for at udvikle historien, som man gør det i gamle kulturer. Ambolten bliver til en slags moderne fabeldyr.

Anne Maria Udsen og landskabsarkitekt Christer Göransson har tegnet udformningen af det nye torv i Hammelev ved Grenå, Jylland. Projektet bliver udført under 2015 og bestiller er HSM Industri a/s. Figurgruppen består af 3 enheder, “Amboltaurus ved vandhul”, som har referancer til en smedje som tidligere lå på pladsen.
Kunstneren Anne Maria Udsen, født januar 11, 1967 i Århus, Danmark, er en dansk kunstner. Hun bor og arbejder i Österlen efter 25 år i København.
Udsen studerede visuel kommunikation og æstetiske læreprocesser på Danmark Lærerhøjskole i 1993-1994, sluttede sig til Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Designskole, København 1989 Billed Kolen på Jagtvej på Bjørn Bråten, København 1990-1991, klassisk tegning skole på Carlsberg Glyptotek for Askov Jensen, København 1990 på Holbæk Kunsthöjskole 1988 og har bestået en videregående uddannelse på det Kongelige danske Kunstakademi i 2007.
Udsen har udstillet på bl.a. Grand Palais i Paris, Ljungberg Museum i Ljungby, Vejle Kunstmuseum, National History Museum, Frederiksborg Slot og Kunstgalleri Ängelholm. Hun er i HSE Industrial Grenaa repræsenteret med en skulptur gruppe Amboltaurus ved vandhul, hvilket resulterede i et samarbejde med landskabsarkitekt Christer Göransson i årerne 2015-2016.

Placering: Grenaa Marina
Opstillet år: 1992
På initiativ af: Grenaa Lystbådehavns Kunstfond.
Materiale: Granit
Kunstner: Niels Jørgen Andersen
Finansieret af: Grenaa Lystbådehavns Kunstfond

Tekst:

“ANDEMOR” Skænket af Grenaa Lystbåde Havns

Kunstfond 5. Maj 1992

Udført af billedhugger N. J. Andersen – Grenaa

Andemor blev afsløret den 5. Maj 1992 af borgmester Arne Jessen. Han bemærkede i den anledning, at en indsamling havde muliggjort udsmykningen på lystbådehavnen efter at Statens Kunstfond havde afslået at yde et kunstnerisk bidrag til stedet. I vinteren 1996/97 er skulpturen blevet flyttet ca. 100 meter mod syd i forhold til sin første placering. Det er sket for at give plads til nyt byggeri på lystbådehavnen, og Andemor er nu placeret ved legepladsen.
Niels Jørgen Andersen er uddannet stenhugger og har drevet Djurslands Stenhuggeri på Århusvej i Grenaa.

Placering: Ved Aftenstjernekareen, Lillegade 39.
Opstillet år: 1992
På initiativ af: Poul Erik Aarup Pedersen
Materiale: Granit
Kunstner: Knud Hørup
Finansieret af : Poul Erik Aarup Pedersen

Aftenstjenen blev opstillet i 1992 efter færdiggørelse af byfornyelsesprojektet omkring Aftenstjernekareen. Arkitekt Poul Erik Aarup Pedersen stod for dette projekt, og han har også taget initiativ til opstilling af skulpturen Aftenstjernen. Der har ikke været nogen særlig afsløringsbegivenhed, og opstillingstidspunktet har ikke kunnet nøjere fastsættes.
Selve skulpturen er fremstillet i rød granit 50x50x15 cm og den står på en 2 m lang granitsøjle i let rødlig tone. Stjernen er gennemboret og i hullet er sat farvet gles.
Knud Høirup, billedhugger, født 1951. Har udstillet på flere censurerede udstillinger. De fleste af hans arbejder er i granit, og de ses først og fremmest i vestjylland, hvor Knud Høirup også har sin bopæ

Placering: Plejecenter Violskrænten og Grønnegården, Violskrænten 10 og 13
Opstillet år: 2014
På initiativ af: Norddjurs Kommune
Anledning: Opførelsen af ny plejecenter
Materiale: Forskellige – se beskrivelse af de enkelte.
Kunstner: Viera Collaro
Finansieret af : Norddjurs Kommune

Violskrænten
Udsmykningen af Violskrænten, der blev indviet den 17 juni 2014, har fået navnet ”Blomstrende Universer” og er opdelt i tre dele: Haven, atrium og hovedindgangen.
Bænk

Fokus i haven er en ca. 9 m. lang, hvid træbænk centralt placeret i haven foran caféen hvor der under bænken er installeret lysdioder i spektralfarver, der skifter i de mørke timer, som vender imod et stort 36 m. anlagt blomsterbed. Bedet beplantes med forskellige blomster, som skiftes til at blomstre fra tidligt forår til sent på efteråret. I bedet etableres også lysdioder, helt op til 200 stk. afhængig af, hvor tæt blomsterne står.
Dioderne skal køre på solceller, og de farvede lys vil skinne i mørket og give beboerne en smuk, stemningsfuld oplevelse, også når blomsterne ikke står i fuldt flor.
Stjerne
“Stjerne” er symbolet for den universelle dimension.
Atrium er et uderum i forbindelse med Violskræntens aktivitetscenter. Her installeres en skulptur formet som en 3,5 m. stjerne af højtpoleret rustfrit stål. Den fanger lyset fra himlen om dagen og om natten tændes der for det indre lys i stjernen, som lyser i hvide nuancer fra det lille atrium og afspejles i glasvæggene.
To blomster
“To blomster” er den sidste del af værket. Det er placeret udenfor hovedindgangen. To blomster i rustfrit stål er skabt til at indramme indgangen på hver side af døren. De 4 m. høje blomster byder husets besøgende velkommen. I det lille mellemrum mellem blomsterne og husmuren toner et lys frem i orange og grønne nuancer. Blomsternes overflade i metal afspejler desuden aktiviteterne fra omverden, og signalerer glæde.

Grønnegården
Senior boliger ”Grønnegården” er et boligkompleks som er i forbindelse med plejecentret Violskrænten. De to bygninger er over for hinanden og er placeret på en hjørnegrund hver for sig.
Udsmykningen af Grønnegården, har fået navnet ”I det Grønne” og er opdelt i to dele: Hovedindgang samt baggården er udsmykket. Der er lagt vægt på at det er beslægtet med den kunst som findes i Violskrænten. Det er mening at de to installationer relatere til hinanden og taler et fælles sprog.
Bænken
Bænken er her en 5 m rød bænk, der er placeret foran hovedindgangen. Bænkens lys er beslægtet med de blomster som er på Violskræntens facade. Den bemalede røde bænk passer til husets facade og signalerer en venlig og elegant indgang.
En blomst
Blomst er placeret på baggårdens depot bygning og den skal relatere til Violskæntens hovedindgang med de ”2 blomster”. Det er en forenklet blomst i centrum, som giver en dialog til Violskræntes kunst og forbinder de 2 huse sammen.

På baggrunden af bygningens karakter er der placerer den enkle form i centrum af facaden. Blomsten er dannet af 5 dele og har en cirkel i midten. Den måler ca. 2,10 meter i diameter og er lavet af 4 mm. tyk aluminium som er sprøjtemalet i en gylden metallisk farve (guld). Farven har en bestemt lysende karakter når dags lyset rammen den. Bagved er placet hvide dioder i kolde og varme toner som lyser om natten.

Om værket udtaler kunstneren:
Da Plejecenter Violskrænten er et boligkompleks for ældre, var det mit ønske at skabe en udsmykning, som løfter stemningen i området og bidrager med nye oplevelser til husets beboere. ”Blomstrende Universer” handler om de store rum, som findes i naturen og det ydre rum mellem stjernerne – det sted der er større end mennesket, og som vi alle er en del af.
Det er meningen, at kunsten skal aktivere beboere, medarbejdere og besøgende og integrere sig i stedet. Forhåbentligt vil værket give de ældre mere positiv energi og en mulighed for at vende tilbage til barndommens eventyr og fornemme videre til det universelle.
Jeg har efterstræbt, at kunsten på Plejecenter Violskrænten skal være sjov, meningsgivende og respektfuld på samme tid. Jeg ønsker at give de ældre et glimt af noget, der har med det eventyrlige at gøre.
På et plejecenter skal man kunne drømme og finde rum til at tænke sig tilbage i tiden. Lyset, der er det centrale i værket, er en åbning til det uendelige rum. Dét rum, der giver en anden og dybere dimension i hverdagen.”

”Viera Collaro blev valgt blandt andet på baggrund af hendes arbejde med farver og de varme anbefalinger fra hendes tidligere arbejder. Samtidig er hendes brug af lys og foranderligheden i installationerne meget spændende og dynamisk”, forklarer plejecenterleder Anette Eriksen.
Kunstneren Viera Collaro arbejder med lys som sit primære materiale og betragtes som en pioner indenfor integreringen af lys i arkitektur. Viera Collaros værker går ofte i dialog med omgivelserne gennem farver, refleksion, bevægelse og foranderlighed. Hun er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1975 og har skabt en lang række udsmykninger i hele landet – blandt andet DTU i Lyngby, Vejle Sygehus, Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Placering: Ved Grenaa Sundhedsklinik, Sygehusvej
Opstillet år: 1946
På initiativ af: Komiteen for Indsamling af en Mindegave til Overlæge Axel Klindt
Materiale: Bronzebuste på granitsokkel
Kunstner: Billedhugger Gunnar Hammerich, Ærø
Finansieret af: Indsamling.
Tekst:

AXEL KLINDT
OVERLÆGE
I GRENAA
1915 – 1946

Baggrund. Axel Klindt (f. 3/4/1880, d. 12/8/1969) blev ansat på Grenaa Syge- og Epidemihus i 1915 som eneste overlæge, og han var med til at opbygge et nyt tidsvarende sygehus ved foden af Baunhøj. Det stod færdigt i 1922. Han tog sin afsked pr. 1. januar 1947 og flyttede til Lyngby ved København, senere til Frederiksberg. Han døde i 1969.
Indsamlingskomiteen. Sidst på sommeren 1946 dannedes en komite med henblik på at sætte “- – – et Minde om Overlægen som en Tak for den store Livsgerning, som Overlægen har øvet i Grenaa og paa Djursland.” Den fik Borgmester Aksel H. Hansen som formand. Indsamlingen af penge til et mindesmærke fandt sted i sidste halvdel af oktober, og den 2. November blev der skrevet kontrakt med billedhugger Gunnar Hammerich om levering af en bronzebuste af Axel Klindt. Kunstneren skulle lave to gibsafstøbninger, hvoraf den ene skulle overdrages Klindt som privat ejendom, mens den anden skulle bruges til bronzestøbningen. Portrætbusten blev afsløret den 27. december 1946, umiddelbart før overlæge Klindts afrejse fra Grenaa.
Indsamlingskomiteen havde satset på at nå et beløb på omkring 4.000 kroner til mindesmærket, men der indkom i stedet omkring 10.000 kroner. En del af de indsamlede midler blev derfor anvendt til et kollegieværelse på Aarhus Iniversitet, der fik navnet “Overlæge Axel Klindts Værelse”. Klindt havde selv indstillingsretten til dette værelse i sin levetid, hvorefter den overgik til Grenaa Byråd.
Billedhugger Gunnar Hammerich (1893-1977) havde en alsidig uddannelse inden for sit fag og havde bl. a. gået på Kunstakademiet i København. I 1920erne opholdt han sig flere år i Sydamerika. Han var netop kendt for sine mange portrætbuster, der står opstillet mange steder i landet.

Placering: Glesborg Bygade – overfor Laenvej
Opstillet år: 1993
Materiale: Svensk og Norsk granit
Kunstner: Sten- & Billedhugger N.J. Andersen, Grenaa
Finansieret af : Glesborg Borgerforeningen, Bikuben fond og SuperBrugsen i Glesborg

I oktober 1993 blev Glesborg bymidte beriget med et kunstværk; på ikke mindre end 2,5 tons. Værket er udført i svensk og norsk granit af billedhuggeren N.J. Andersen, Grenaa.
På kuglen er Nørre Djurs kommune-grænse afstukket – med Glesborg i midten. Værket er finansieret i samarbejde mellem Glesborg Borgerforeningen, Bikuben fond og SuperBrugsen i Glesborg.

På skulpturen ene af 3 “søjler” er indfældet en metalplade med følgende tekst:
>>Centrum<<
Skænket af:
SUPERBRUGSEN
BIKUBENS FOND
BORGERFORENINGEN
*1993*
Udført af:
Sten- og Billedhugger:
N.J.ANDERSEN – GRENAA
Niels Jørgen Andersen er uddannet stenhugger og har drevet Djurslands Stenhuggeri på Århusvej i Grenaa.

Placering: Glesborg Rådhus
Opstillet år: 2002
Materiale: Kobber
Kunstner: Karl-Heinz Boserups
Finansieret af : Djurslands Bank

Skulpturen “dragen flyver” blev afsløret foran Glesborg Rådhus i januar 2002. Karl-Heinz Boserups skulptur i ren kobber er inspireret af “hjembækstenen”.
Stenen, der er fundet ved Hjembæk Strand i 1987, er indgraveret med tegninger af på den ene side en hjort og en plov, og på den anden side et sejlførende skib. Stenen er udnævnt til Danefæ, da tegningerne vurderes til at være ca. 1500 år gamle og dermed den ældste tegning af et sejlførende dansk skib.

Karl-Heinz Boserup, født 1943, er oprindeligt fra Veggerslev. Han har en faglig baggrund som smede- og maskinarbejder, men er som kunstner autodidakt. Han har arbejdet med kunst og udsmykning siden 15-års alderen og arbejder mest i metal.

Placering: Toubroskolens skolegård, Lyngbyvej 40.
Opstillet år: 1987
På initiativ af: Toubroskolen
Materiale: Granit
Kunstner: Aage Bruun Jespersen
Finansieret af: Grenaa Kommune

Baggrund. Den 20. August 1987 fejrede Toubroskolen 25 års jubilæum, og En Kakadue var Grenaa Kommunes gave til skolen i den anledning. Viceborgmester Morten B. Kristiansen foretog overrækkelsen, og en af skolenævnets medlemmer gav skolen en serie fotografier taget under Aage Bruun Jespersens arbejde med tilhugning af skulpturen.
Aage Bruun Jespersen, billedhugger, er født i Viby i 1929. Han er uddannet som billedskærer hos Frode Albert Jensen, Århus, derefter på kunstakademiet. Han har modtaget flere stipendier og udmærkelser. Aage Bruun Jespersen arbejder oftest i granit. Han har bl.a. lavet mange dyrefigurer i forenklede, letopfattelige former, som er opstillede mange steder i Århusområdet.
I Grenaa kan man se hans “Tudse” foran Søndre Skole, “Fontæneanlæg” foran Idrætscentret og “Grenaa Grisen” på Grisetorvet. Se iøvrigt Weilbach: Dansk Kunstnerleksikon, 1995.

Placering: Ved indgangen til Dronningens Ferieby på Kystvej
Opstillet år: 1993
Materiale: Granitsorten diabas
Kunstner: Claes Hake
Finansieret af : Ny Carlsbergfondet

Fantomen er en syv tons tung granitskulptur af den svenske billedhugger Claes Hake. Den er skænket til Dronningens Ferieby af Ny Carlsbergfondet, og den blev fragtet fra Sverige og opstillet den 3. Maj 1993. Stenhugger Lasse Jansson, der på kunstnerens anvisninger har udformet skulpturen, var med ved opstillingen.
Det er en skulptur, som man skal se på og røre ved, så man mærker de forskellige fladebehandlinger. Man skal en tur eller to rundt om den, og man skal se den flere gange, udtaler kunstneren.
Claes Hake, født 1945 i Sverige, billedhugger, uddannet ved Valands Konsthögskola. Han arbejdede i 1970erne i plast, men er senere gået over til mere traditionelle materialer, bronze og sten.

Nuværende placering: Kærvej, foran kulturhuset Pavillonen
oprindeligt opstillet år: 1884
Anledning: 35 års dagen for grundloven
På initiativ af: En komité 
materiale: Statue af zink malet  bronzefarvet, Sokkel af granit
Kunstner: Otto Evens
Finansieret af: Offentlig indsamling

Tekst:

FREDERIK DEN 7de
GRUNDLOVENS GIVER
FØDT D. 6. OKTOBER 1808
FOLKETS KJÆRLIGHED
MIN STYRKE
DØD D.15. NOVEMBER 1863.

Statuen af Kong Frederik den Syvende blev oprindelig opstillet på Torvet syd for kirken. Den blev afsløret grundlovsdag, torsdag den 5. juni 1884. Om initiativet og statuens tilblivelse skrev Grenaa Avis på opstillingsdagen:
Mindesmærket for Kong Frederik den Syvende paa Grenaa Torv, som idag afsløres, er bekostet ved frivillige Bidrag fra Randers Amts 4de Valgkreds og enkelte sogne i 5te Valgkreds. Den første Impuls hertil er udgaaet fra Gaardeier Jens Jensen i Voldby, som den 5. Juni 1882 fremkom med Forslag til at reise et mindre Mindesmærke for Kong Frederik den 7de ved Voldby, og der blev strax foretaget en Indsamling blandt de Tilstedeværende. Senere kom man imidlertid paa den Tanke, at det vilde være heldigere at faae reist et større Mindesmærke paa en Plads, der var mere besøgt, og paa et Møde den 16. September 1882 valgtes en Komitee, bestaaende af Folketingsmand Bønløkke, Gaardeier Jens Jensen i Voldby, Forpagter Jens Jensen i Veggerslev, Skrædder Lyngbye i Grenaa, Gaardeier Niels Nielsen i Aalsrode og Sagfører Vest i Grenaa, med det Hverv at skaffe en passende Plads for Mindesmærket. Nævnte Komitee henvendte sig derpaa til Grenaa Byraad, som efter nogle Forhandlinger gav Tilladelse til, at Pladsen Syd for Kirken benyttedes. I Decbr. forrige Aar afsluttedes Kontrakt med Zinkstøber Rasmussen i Kjøbenhavn om Leveringen af Mindesmærket, der bestaaer i en ca. 4 Alen høi Statue, støbt i Zink efter Prof. Evens Model og fældet i Bronze; Statuen staaer paa en c. 4 Alen høi Granit-Piedestal, bestaaende af 2 Dele. Hvorunder er 2 Sokler; det er udført i mørk, finhugget Granit og gjør Indtryk af at være solidt. Uden om Monumentet bliver sat et Gitter af Smedejern, hvilende paa en Granitsokkel, og Mellemrummet imellem Monumentet og Gittersokkelen udfyldes med et Gulv af røde og hvide Mosaik-Fliser.Monumentet har kostet, leveret frit i Grenaa Havn, 2800 Kr., øvrige Omkostninger antages at blive 4-500 Kr.
Dagen efter kunne samme avis referere fra den store afsløringsfestlighed:
Afsløringen af Mindesmærket for Kong Frederik den Syvende og de hermed forbundne Festligheder havde igaar samlet saa mange Mennesker her i Byen, at det, maaskee med Undtagelse af under Kongebesøget her for nogle Aar siden, er første Gang en saa stor Mængde har været forsamlet her. Byen var fra den tidlige Morgenstund klædt i Festdragt og Kl. 7 Morgen drog Byens Musikkorps gjennem Gaderne. Med Morgentoget ankom Repræsentationer for Vaabenbrødre-Afdelingerne i Randers og Rønde – en Repræsentation fra Ebeltoft var tidligere indtruffen – med deres Faner. De modtoges paa Banegaarden af den herværende Afdeling med Musik. Vaabenbrødrene drog nu i Procession til den herv. Afdelings Lokale, hvor der i et opført Telt indtoges en Frokost, ved hvilken Hilsener udvexledes med de Fremmede. Efter Frokosten skiltes man, idet de Fremmede indbødes som Gjæster hos Byens Borgere. Efterhaanden indtraf der en Mængde Landboere hertil Byen, deels pr. Vogn og deels med Extratoget Kl. 1, der talte 17 Vogne og medbragte henved 1000 Passagerer.
Henad Kl. 2 samledes de forskjellige Korporationer, som derefter fra deres Samlingspladser, en for en, afhentedes af Festkomiteen med Musik. Blandt Korporationer bemærkedes Grenaa Byraad, de tidligere nævnte Vaabenbrødre-Afdelinger, Sønderherreds Skytteforening og Grenaa Haandværkerforening med deres Faner. Forsamlingen bødes paa Festkomiteens Vegne velkommen af Folketingsmand Bønløkke, som derpaa gav Ordet til Skrædder A. J. Lyngbye. Efter Afsyngelsen af Sangen: “Gud sign vor Konge god !” talte Hr. Lyngbye for Kongen, idet han dvælede ved de vanskelige Forhold, under hvilke Hs. Maj. overtog Regjeringen, og mindede om, at vi med Højagtelse og Kjærlighed kunne see op til vor Konge og hans Huus. Det “leve Kong Christian den 9de”, hvormed Taleren sluttede, besvaredes af den uoverskuelige Menneskemængde med et 9-dobbelt rungende Hurra, ledsaget af Musikfanfarer.
Efter at en Sang af Chr. Østergaard var afsungen, talte Folkethingsmand Bønløkke. Han anstillede en Sammenligning mellem Enevælden (som dog vist skildredes med vel stærke Farver) og den Tid, som fulgte efter, da vi havde faaet Grundloven, og motiverede hermed Ønsket om ogsaa her at have et Minde om den Konge, som skjænkede os Friheden, at vi stedse kunne have det kjendte milde Blik for Øie. Idet Sløret faldt, lød jublende Hurraraab. En anden Sang af Chr. Østergaard blev nu afsungen, hvorefter fulgte et (af Bønløkke udbragt) rungende Leve for Frederik den Syvendes Minde. Paa Komiteens Vegne overleverede Bønløkke derefter Mindesmærket til Grenaa Kommune. Borgmester Brendstrup takkede paa Byraadets Vegne for den smukke Gave og udtalte den Overbevisning, at det vilde være Byen en Glæde at frede om den. Han udbragte sluttelig et Leve for den Komitee, hvis Virksomhed havde givet et saa smukt Resultat. Bønløkke afsluttede dernæst Afslørings-højtideligheden med et Leve for Grenaa By.
Efter at de forskjellige Korporationer vare indordnede i en storartet Procession, til hvilken endvidere den uhyre Menneske-mængde sluttede sig, begav Festtoget sig ad Lillegade til Plantagen for at holde Grundlovsfest. Her talte Gaardeier Jens Jensen af Voldby for Kongen, Høiskoleforstander West (efter en Sang af A. Sjørup) for Grundloven, Skolebestyrer Bertelsen, (efter en Sang af F. Hoffmeyer) for Fædrelandet og Kjøbmand A. Lyngbye af Ebeltoft for Sønderjyderne.
Festtoget ordnedes nu atter og drog ad Storegade til Pladsen bag Kommuneskolen, hvor et Par Hundrede Deeltagere samledes til en Fællesspiisning, medens noget senere Musikens Toner lokkede Ungdommen til det store Dandsegulv, som snart fyldtes, medens Andre søgte deels Karoussellerne og deels Beværtnings-teltene. Kl. henad 11 afbrændtes et net lille Fyrværkeri.
Festen var i det Hele vellykket og skjøndt 6-8000 Mennesker vare forsamlede, foregik Alt i god Orden, og ingen Mislyd hørtes.
Læg vel mærke til denne sidste bemærkning. Politisk var vi midt i provisorietiden, hvor striden mellem “venstre” og “højre” spidsede til. At venstremanden Chresten Bønløkke stod på talerstolen blandt Grenaas højreorienterede borgere kunne netop godt have givet anledning til mislyde. Men ærbødigheden over for kongemagten har ved den festlige lejlighed formået at holde den politiske strid i ave. Dog kunne den konservative Grenaa Avis ikke dy sig for en kritisk kommentar til Bønløkkes skildring af enevælden – jfr. den indskudte parentes i det ovenfor citerede.
Statuens senere placeringer. I 1938 vakte det voldsom debat, da et flertal i Grenaa Byråd villle fjerne Frederik den Syvende fra Torvet til en placering foran Menighedshjemmet, og der blev indsamlet protestskrivelser mod forslaget. Resultatet blev en flytning fra den oprindelige placering syd for kirken til et andet sted på Torvet, nemlig en plads nordvest for kirken foran det gamle rådhus, Torvet 1. I 1967 måtte statuen vige for en vejregulering omkring Torvet, og den blev sat på lager på kommunens materialgård. Efter en restaurering af specialister i København kom den i 1975 atter ud i det fri og opstilledes nu i Anlægget. Også her er den flyttet en enkelt gang til sin nuværende placering ved Kærvej, foran Grenaa Hallen.
Billedhugger Otto Evens (1826 – 1895) var uddannet på Kunstakademiet i København og arbejdede i flere år hos H. W. Bissen. Han har en alsidig produktion af statuer, grupper, buster og portrætmedaljoner. Hans bronzestatue af Kong Frederik den Syvende blev første gang rejst på torvet i Sorø i 1877. En kopi opstilledes i 1884 i Grenaa, og endnu en kopi blev opsat i Varde i 1885. I tidens ånd var Otto Evens optaget af at skildre store historiske og nationale personligheder.

Placering: Nørregade 13, hjørnet af Nørregade og Markedsgade
Opstillet år: 1994
I anledning af: Grenaa Kulturuge
På initiativ af: Mellemfolkeligt Samvirkes Lokalgruppe
Materiale: Træplader opsat på husgavl
Kunstner: Saed Fadavi.
Finansieret af: Lokale sponsorer og Grenaa Kommune.

Gavlmaleriet på ejendommen Nørregade 13 blev afsløret ved afslutningen af Grenaa Kulturuge søndag den 1. maj 1994. Kulturugen havde temaet “Al verden i Grenaa”, og udsmykningsprojektet var et sindbillede på dette tema. Maleriets mange motiver er hentet fra forskellige kulturer, men med naturen og mennesket, som det bærende element. Dagbladet Djursland skrev blandt andet efter afsløringen:
Kunstværkets budskab er verdens mangfoldighed og forskellighed og de grundliggenmde fælles værdier, som findes på tværs af kulturer. Det handler om menneskelighed og samspil, sagde Birgit Skov Jensen og rettede en tak til alle implicerede, før billedet blev afsløret.
Mellemfolkeligt Samvirke har været primus motor i selve initiativet, og kunstneren Saeed Fadavi er manden bag den kunstneriske vejledning. Grenaa Produktionsskole har til gengæld sørget for alt det praktiske og tekniske i ugen, der er gået, med at fremstille selve maleriet.
Hertil kommer ikke mindst de 15 unge, der rent faktisk lavede billedet. De er sammenstykket af unge fra den ganske verden:
Puerto Rico – Frankrig – Bosnien – Grønland og Grenaa.
Om finansiering af projektet skrev Grenaa Bladet den 5. april:
Budgettet balancerer omkring de 50.000 kroner. Af disse sørger MS for de 15.000, som går til Saeed Fadavis arbejde, rejse og ophold. Resten hentes hjem hos forskellige institutioner og de handlende. Blandt andet afleverer Sadolin Farveland ved Lars Møller for 5.000 kroner til projektet. Dansk Flygtningehjælp sørger for udgifter – 10.000 kroner – til mad og overnatning og endelig skyder Grenaa Handelsstansdforening / Cityforeningen yderligere 10.000 kroner ind i projektet til opsætning af plader på gavlen
På Grenaa Produktionsskole findes en billedserie om gavlmaleriets tilblivelse.
Nyt gavlmaleri

Nyt gavlmaleri opsat år i 2009
I december 2009 blev der afholdt klima-topmøde i København, og i den anledning havde Grenaa Produktionsskole ladet fremstille et nyt gavlmaleri, der blev afsløret d. 21 august 2009.
Maleriet er blevet til i samarbejde med kunstnere fra Tanzania og produktionsskolen, og er en gave til Grenaa. Inspirationen til maleriet, der forestiller en idyllisk scene hvor dyrene samles om vandhullet for at drikke sammen – løven sidder sammen med antilopen, og her gældet ikke om at komme først, eller være størst – er hentet i det forestående klima-topmøde.
Symbolikken i billedet er at alle, uanset race og kultur skal kunne samles omkring bordet til topmødet.
Det gamle galvmaleri fra 1994, befinder sig i dag på produktionsskolen.

Placering: Homå Kirkegård.
Opstillet år: ca. 1915
Materiale:
Del af en møllesten.
Kunstner:
Olivia Holm-Møller.
Tekst:

MARIE

23.12.1885-9.3.1914

Gravstenen af Olivia Holm-Møller er opstillet på Homå Kirkegård. Kunstmaler Olivia Holm-Møllers far var lærer i Homå, og på familiegravstedet opstilledes gravstenen, da Olivias svigerinde, Marie Møller, døde fra to små drenge i 1914. Det blev en afgørende begivenhed for Olivia Holm-Møller og hendes kariere som kunstner. Hun flyttede fra København til Homå og tog sig i årene fremover af opdragelsen af de to moderløse børn, mens hun fortsatte sit arbejde som kunstner.
Marie var født i Hammelev den 23. december 1885 og blev døbt Karen Marie Kjerstine Petersen. Hun blev gift med Olivia Holm-Møllers broder, Severin Møller, men døde fra deres to små drenge den 9. marts 1914, kun 28 år gammel.
Til gravstenen er brugt en tredjedel af en gammel møllesten. Den hentede Severin møller på Ålsø Mølle til videre forarbejdning hjemme i gården i Homå. Også de to andre tredjedele af stenen anvendte Olivia Holm-Møller. En af dem blev brugt som gravsten over en anden af Olivias svigerinder, Anne. Den står på kirkegården til den nu nedlagte Ring Kirke ved Brædstrup. Af den sidste tredjedel af møllestenen lavede Olivia Holm-Møller en buste, der er i privat eje, nemlig hos enken efter Karl Møller, der er den ene af de to drenge, som Olivia overtog opdragelsen af i 1914.
Olivia Holm-Møller, født 1875 og død 1970, har gået på Kunstakademiet i København. Er især kendt for sin malerkunst, men har også lavet nogle billedhuggerarbejder. Om hendes kunst og hendes tilknytning til Homå kan man læse mere i en artikel af kunsthistorikeren Johanne Petrie i Grenaa og Omegn før og nu, 1989.

Placering: H. P. Rosenvinges Plads
Opstillet år: 1954
På initiativ af: Grenaa Dampvæveri
Kunstner: Karl Otto Johansen
Finansieret af : Grenaa Dampvæveri
Materiale: Granitstatue med springvand.
Tekst:

H. P. ROSENVINGE 1856-1935

GRUNDLAGDE 1896 A/S GRENAA DAMPVÆVERI

Gredana Pigen afsløres

Om baggrunden og initiativet til statuen skriver Carl Svenstrup i Grenaa Bys Historie, bd. C, s. 518. Han omtaler indretningen af H. P. Rosenvinges plads, der officielt fik dette navn ved en byrådsbeslutning i 1950 og fortsætter:
Efter at byrådet havde truffet denne Bestemmelse, vedtog A/S Grenaa Dampvæveri at lade fremstille en Billedstøtte til Pryd for Pladsen og at skænke den til Byen. Direktionen betroede Opgaven til en yngre dansk Billedhugger Karl Otto Johansen. Man stillede ham ret frit i Udformningen, idet man blot ønskede, at det skulle være en Kvindefigur, som paa en eller anden Maade symboliserede Væverkunsten eller dens Produkter. Opgaven løstes efter alles Mening paa en smuk Maade. Figuren, der er udført i lys Granit, viser en nøgen, ung Pige, som svøber et Stykke Stof om sit ene Ben og interesseret kikker ned derpaa. Siderne af Sokkelen har to Figurer, som forestiller henholdsvis en Bomuldsplukkerske og en klassisk græsk Væverske. Paa Bagsiden er et Relief af G. D.s Grundlægger, H. P. Rosenvinge, og et Par Data af hans Liv. Foran Billedstøtten findes et lille vandbassin. Pigen blev straks af “Folket” døbt “Gredanapigen“, idet “Gredana” efterhaanden er blevet Navnet paa et af Dampvæveriets fine Produkter og kendt viden om. Maaske havde “Grenaa Pigen” været et nok saa godt Navn. Figuren afsløredes 1. Oktober 1954. I Forvejen havde Byen anvendt et meget stort Beløb paa at omdanne den grimme og uplejede Plads til en virkelig smuk Plæne som en værdig “Ramme” om den særdeles smukke Billedstøtte, hvis eneste “Fejl” er den lovlig stærkt tidsprægede Frisure, som skæmmer Profilen.
Hermed fik vi så også Carl Svenstrups kommentar til Gradanapigen hårpragt.
Statuen blev flyttet nogle få meter mod sydvest i april 1992.
Karl Otto Johansen, billedhugger, f. 1918. Han har en alsidig uddannelse bag sig, har haft adskillige udlandsophold og været ansat hos Bing & Grøndahl i en lang periode. Hans foretrukne materiale er granit, og hans statuer og dyregrupper møder man mange steder i landet. Se også Weilbach: Dansk Kunstnerleksikon, 1995.

Placering: Plejecentret Digterparken, Tove Ditlevsensvej 2
Opstillet år: 1977
Materiale:Granit
Anledning: Indvielse af Gigtplejehjemmet
Kunstner: Billedhugger Ole Christensen

Granitskulpturen som står ved bagsiden af Plejecenteret Digterparken er formentlig oprindeligt afsløret i forbindelse med indvielse af Gigtplejehjemmet, sidenhen kaldet Hedebocenteret, Karen Blixensvej 1, den 30. September 1977. Selv om Dagbladet Djursland i sin omtale af begivenheden nævner, at der blev takket for adskillige gaver, så står der intet om skulpturen. Gigtplejehjemmet har i 1977 kunne oplyse, at værket er lavet af billedhugger Ole Christensen. Det ringe kendskab til skulpturen skyldes formentlig at den stod i gårdhaven på Gigtplejehjemmet.

Skulpturen blev flyttet til sin nuværende placering i anledning af Digterparkens indvielse den 31. August 2011.

Ole Christensen, f. 1932 i København – d. 2000 på Bornholm. Han er uddannet som stenhugger og derefter på Kunstakademiets billedhuggerskole. Han har deltaget i mange udstillinger og har værker på flere danske kunstmuseer. Han arbejdede udelukkende i granit og havde siden 1958 sit eget værksted på Bornholm.

Placering: Grisetorvet
Opstillet år: 1992
På initiativ af: En komite nedsat til formålet
Materiale: Rød granit
Kunstner: Aage Bruun Jespersen
Finansieret af : Indsamlede penge samt Arbejdernes Fællesorganisation i Grenaa
Tekst:

Grenaa Grisen

Udført 1992 af billedhuggeren

Aage Bruun Jespersen for midler

indsamlet blandt borgere i Grenaa

Den 26. september 1991 blev Grisetorvet indviet i en nyistandsat udgave. Tidligere på måneden havde Arbejdernes Fællesorganisations ledelse foreslået at skænke en skulptur til opstilling på den nye plads. Forslaget forkastedes imidlertid på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Det kunne dagbladet Djursland melde den 29. september.
Derefter overtog en komite opgaven med at skaffe de nødvendige 80.000 kroner til skulpturen. Til formålet blev der solgt marcipangrise, afholdt lotteri og solgt plakater af grisen, og i løbet af efteråret 1991 og foråret 1992 indsamlede komiteen ca. 60.000 kroner. Herefter gav Arbejdernes Fællesorganisation de sidste 18.000 kroner, og den 5. september 1992 kunne skulpturen afsløres og overdrages til Grenaa Kommune.
Grisen blev afsløret af kunstneren selv, og i den forbindelse sagde han bl.a., at han havde forsøgt at lave en lidt barsk gris, med humor. Ikke nogen anatomisk og biologisk korrekt kopi, men en skulptur der skal sidde >>lige i øjet<<, ligesom et godt maleri.

Dette nyinstandsatte torv var bl.a. med til at Grenaa fik Byplanprisen i 1998

Aage Bruun Jespersen, billedhugger, er født i Viby i 1929, død i 2001. Han er uddannet som billedskærer hos Frode Albert Jensen, Århus, derefter på kunstakademiet. Han har modtaget flere stipendier og udmærkelser. Aage Bruun Jespersen arbejder oftest i granit. Han har bl.a. lavet mange dyrefigurer i forenklede, letopfattelige former, som er opstillede mange steder i Århusområdet. I Grenaa kan man se hans “Tudse” foran Søndre Skole, Vandkunsten foran Grenaa Idrætscenter og “En Kakadue” på Toubroskolen. Se iøvrigt Weilbach: Dansk Kunstnerleksikon, 1995.

Placering: På gavlen af ungdomsboligerne i Skolestræde
Opsat år: 1987
På initiativ af: Boligselskabet Grenaa af 1945
Materiale: Mosaik af keramiske fliser.
Kunstner: Bjørn Bendstrup.
Finansieret af: Pengegaver fra Nykredit, Andelsbanken, Bikuben og BRF Kredit suppleret med midler fra boligselskabet.

Havfruekysset er den første egentlige gavlkunst i Grenaa. Værket blev afsløret af borgmester Arne Jessen den 18. Maj 1987, og formanden for Boligselskabet Grenaa af 1945 nævnede ved samme lejlighed, at selskabet hermed for første gang bevægede sig ind på kunstområdet. I 1984 havde boligselskabet indviet nyindrettede ungdomsboliger i ejendommen Vestervej 2, og i den anledning havde Nykredit og Andelsbanken ydet pengegaver til udsmykning. I ungdomsåret havde Bikuben givet penge til samme formål, og BRF Kredit havde også bidraget. Ialt var disse gaver på 25.000 kroner, og boligselskabet havde derefter ydet de resterende midler til kunstværket.
Kunstværket forestiller en fatasifigur, en stor fugl i hvis indre fuglemanden kysser havfruen.
Bjørn Bendstrup, keramiker, f. 1941. Uddannet i mesterlære på Bangholm keramiske værksted. Har siden midten af 1960erne haft eget værksted, fra ca. 1970 i Vistoft gamle skole på Mols. Har ved siden af keramikken arbejdet med maleri, tegning og træskulpturer.

Placering: Ældrecenter Posthaven
Opstillet år: 2006
I anledning af: Posthavens 10 års fødselsdag
Materiale: Elmetræ
Kunstner: Træskærer og billedhugger Søren Brynjolf

Hesten er fjernet på grund af naturlig nedbrydning


I anledning af Ældrecenter Posthaven 10 års fødselsdag den 3 september 2006, blev det besluttet at det skulle fejres med en træskulptur af Multikunstneren Søren Brynjolf.
Han fremstillede en posthest af 3 stykker elmetræ, skåret ud med motorsav. At det netop blev en hest, og placeringen i nærheden af åen, skyldes at man helt tilbage i 1500 tallet, har ligget en kongsgård på stedet, men i 1700 tallet, blev engene stedet, hvor postrytterne, der kom ridende fra Århus med posten til byens borgere, stillede hestene på græs, mens de afleverede post i byen. Engen blev dengang også kaldt en hauge, og fra posthestene og haugen har Ældrecenter Posthaven fået sit navn.
Engen langs åen er et historisk sted, og hesten trækker linierne tilbage i tiden. Den flotte hest stod lige ved stien, der går langs åen, og kunne derved beses af de menge, der har brugt stedet som rekreativt område.

Multikunstneren Søren Brynjolf er kulturformidler især til børn. Han er kendt for sin underholdning med Sørens Safari Show. Med talende dyr. Han laver træskulpturer skabt med motorsav. Historiefortæller for børn, musiker – sang, dans, trommer og leg for børn og voksne. Han har også lavet jubilæumsskulpturen i Fuglsanggården.

Placering: Haven til bebyggelsen “Markedsgården” på Hjørnet af Markedsgade og Violskrænten
Opstillet år:1990
På initiativ af: Boligselskabet Grenaa af 1945
Materiale: Granitsten
Kunstner: Bente Wulf (1929-2010)
Finansieret af: Boligselskabet Grenaa af 1945.

Hjerteblod blev afsløret den 30. April 1990 af borgmester Arne Jessen. Om kunstværkets navn Hjerteblod skrev Dagbladet Djursland den 2. maj:

"Bente Wulf har med skulpturen bragt en hyldest til Grenaas æresborger, professor August Krogh, der modtog Nobel-prisen bl. a. for sine undersøgelser af blodstrømmen gennem arbejdende muskler."

Symbolikken er dermed på plads i Bente Wulfs halvt tons tunge værk – en hjerteformet granitsten med et indslebet hjerte og et forløb af blodårer, som bevæger sig udenfor selve hovedstenen.

Bente Wulf (1929-2010), billedhugger, uddannet på Århus Kunstakademi inden for keramik (1964-1966) og skulptur (1979-1984). Hun deltog i adskillige udstillinger og var med i “Aprilgruppen” i Grenaa. Bente Wulf var bosat i Grenaa og har lavet flere udsmykningsopgaver for Boligselskabet Grenaa af 1945, bl.a. “Vildroser” ved Rosengården i Bredgade og de fire skulpturelle legepladser “Luft vand ild jord” mellem boligblokkene på de Lichtenbergsvej.

Placering: Hjørnet af Valmuevej og Lupinskrænten
Opstillet år: 1990
På initiativ af: Boligselskabet Grenaa af 1945
Anledning: Navngivning af bebyggelsen “Tulipanhaven”
Materiale: Rustfrit stål
Kunstner: Børge Jørgensen
Finansieret af: Boligselskabet Grenaa af 1945, Kreditforeningen Danmark og Unibank

Liggende Form blev afsløret den 24. august 1990. Ved samme lejlighed blev boligselskabets bebyggelse “Tulipanhaven” navngivet og overdraget til beboerne.

Børge Jørgensen, født 1926 i Rudkøbing, selvlært billedhugger. Hans første arbejder er i granit, men fra slutningen af 1950erne gik han over til at svejse i pladejern, inspireret af bl. a. Robert Jacobsen. Han har senere arbejdet med glas og rustfrit stål. Han har udført mange store udsmykningsopgaver i hele landet.

Placering: Mellem boligblokkene på de Lichtenbergs Vej
Opstillet år: 1991
På initiativ af: Boligselskabet Grenaa af 1945
Materiale: Natursten, brosten, træsøjler mv.
Kunstnere: Bente Wulf (1929-2010) og Lars Sommer
Finansieret af: Boligselskabet Grenaa af 1945 og sponsorer

De fire legepladser eksisterer ikke længere.
De er fjernet/nedlagt før 2012, blandt andet på grund af øgeede krav til sikkerhed på legepladser.

Fire skulpturelle legepladser, udformet over temaet: luft, vand, ild, jord, lå i gårdene mellem boligblokkene på de lichtenbergsvej. De blev lavet i forbindelse med en renovering af etagejendommene fra omkring 1960, og etablering af 25 nye ældrevenlige rækkehuse. Boligselskabet Grenaa af 1945 stod for projektet, og billedhugger Bente Wulf udformede sammen med arkitekt Lars Sommer udsmykningen. Dagbladet Djursland havde den 8. juni 1991 en udførlig omtale af de næsten færdige kunstværker, men først den 3. august blev det samlede projektet indviet. I avisomtalen hed det blandt andet:

"Kunstner og arkitekt har arbejdet tæt sammen i mange måneder med planlægningen af udsmykningen, som er skabt præcis til stedet og både skal binde byggeriet sammen i en helhed og samtidig gøre de fire gårde helt forskellige. Netop i disse dage er de sammen med håndværkerne i fuld gang med at lægge sidste hånd på værket.
– Renoveringen har ændret området her, så det er et rent eventyr – og det eventyr skal den kunstneriske udsmykning digte videre på blandt andet med eventyrfarver. Men samtidig har vi hen ad vejen fundet ud af, at de fire legepladser skal svare til de fire elementer – ild, vand, luft og jord, fortæller Bente Wulf.
– Det varme element – ilden og solen – er for eksempel lavet som en labyrint af granitsten, som helt inde i bunden gemmer et solur. I luften rager en pæleskov op, og vandlegepladsen har naturligvis en vandkunst, hvor vand risler hen over flade sten og holder dem blanke.
Lars Sommer glæder sig over, at boligselskabet har besluttet at sætte penge af til kunstnerisk udsmykning – og at man ikke bare har valgt at lave legepladser med den traditionelle and, som vipper på en spiral."

Bente Wulf (1929-2010), billedhugger, uddannet på Århus Kunstakademi inden for keramik (1964-1966) og skulptur (1979-1984). Hun deltog i adskillige udstillinger og var med i “Aprilgruppen” i Grenaa. Bente Wulf var bosat i Grenaa og lavede flere udsmykningsopgaver for Boligselskabet Grenaa af 1945, bl.a. Hjerteblod ved “Markedsgården” på hjørnet af Markedsgade og Violskrænten, samt Vildroser ved Rosengården i Bredgade

Placering: Hjørnet af Markedsgade og Bavnhøjvej
Opstillet år: 1984
På initiativ af: Sigvald Andersen (1900-1989) 
Materiale: Bronzeskulptur på granitsokkel
Kunstner: Johannes Hansen (1903-1995)
Finansieret af: Sigvald Andersen
Tekst:

SKÆNKET TIL GRENÅ KOMMUNE
DEN 13 MAJ 1984 AF
MURERMESTER SIGVALD ANDERSEN
I TAKNEMMELIG ERINDRING
OM SIN HUSTRU
OG ET LANGT LIVS VIRKE I BYEN

Statuen af kvinden med barnet med titlen “Mette” blev afsløret den 13. maj 1984. Den blev skænket til Grenaa Kommune af Sigvald Andersen, som havde navngivet den efter sin kone, Mette. Sigvald Andersen blev født 1900 og døde 1989. Som murermester var Sigvald Andersen meget aktiv i Grenaa og har været med i mange byggerier.
Sigvald Andersen har skrevet sine erindringer med titlen ”Min arbejdsdag” (1982) og en bog om sin kone Mette: “En hjemmegående husmors lykkelige tilværelse” (1985).

Johannes Hansen, billedhugger, født i København i 1903, blev uddannet på Kunstakademiet i København. Han modtog flere stipendier og udmærkelser. Hans skulpturer er naturalistiske og kan ses i mange danske byer.

Placering: Grenaa Lystanlæg
Opstillet år: Mindestenen: 1919, senere anvendt som sokkel for busten 1940
På initiativ af: Mindestenen af Grenaa kommune og busten en monumentkomité med Hellemann Nielsen som formand
Materiale: Bronzebuste på granitsokkel
Kunstner: Eva Langkau
Finansieret af: Mindestenen blev bekostet af Grenaa kommune og busten blev finansieret via private bidrag, Grenaa kommune samt overskud fra en byfest
Tekst:

GRUNDLÆGGELSEN AF
GRENAA LYSTANLÆG
SKYLDES VÆSENTLIG
OFFERVILLIEN HOS
DEN GODE BORGER
KONSUL C. J. MOMME

Niels Christian Johansen Momme (1831-1916) blev født i nærheden af Randers. I 1856 fik han borgerskab i Grenaa, med tilladelse til at drive købmandshandel. I de følgende år arbejdede han sig op og blev en af byens matadorer, storkøbmand og konsul. I 1877 ønskede kommunen at udvide det gamle anlæg, som udgjorde arealet mellem Randersvej og Parkvej. C. J. Momme påtog sig at finansiere udvidelsen og derefter at betale til vedligeholdelsen af anlægget. Af hans øvrige godgørende arbejde kan nævnes, at han i 1894 lod opføre en stiftelse i Østergade for otte enlige og fire ægtepar “værdige og trængende Arbejdere og Arbejdersker i Grenaa”, og han støttede hjemmet til sin død i 1916. – Man kan læse mere om C. J. Momme i Carl Svenstrup: Grenaa bys historie.

Mindestenen for C. J. Momme blev afsløret den 8. november 1919. Grenaa Byråd havde taget initiativet, og herom kunne man i Dagbladet Djursland den 4. februar 1919 læse følgende:
I Byraadets Møde i Gaar stillede Borgmester Vogelius, Former Rasmussen, og Urmager Sørensen følgende Forslag: For at det ikke skal gaa af Glemme, men ogsaa mindes af senere Slægter, hvad Grenaa Kommune skylder afdøde Konsul Momme for hans Virksomhed og Ofre for Byens Lystanlæg, foreslaar vi, at der i Lystanlæget paa et passende Sted rejses en Mindesten med saalydende Paaskrift: “Tilvejebringelsen af Grenaa Bys Lystanlæg skyldes i væsentlig Grad Grenaa-Borgeren, Konsul C. J. Mommes Offervilje”. Forslaget vedtoges uden Diskussion.

I 21 år stod mindestenen uden buste. Af fotografier fra den tid kan vi se, at den ved visse lejligheder har været pyntet med blomster på toppen.
Busten af C. J. Momme blev afsløret ved en mindehøjtidelighed den 8. september 1940 i overværelse af et par hundrede mennesker. Der blev holdt taler af boghandler Hellemann Nielsen, Borgmester Pallesen og viceskoleinspektør C. Svenstrup. Hellemann Nielsen havde sat sig i spidsen for en monumentkomité, som havde arbejdet på at få opstillet en buste. Man havde iværksat en indsamling, som havde indbragt 700 kr. Kommunen havde bidraget med 400 kr. En byfest havde givet et overskud på 200 kr. Konsul Secher havde givet 15,75 kr. Ialt 1315,75 kr. Dette var tilstrækkeligt til at dække udgifterne til billedhugger, bronzestøber og fragt. Mindesmærket blev overdraget til kommunen, som påtog sig at sørge for vedligeholdelsen.

Eva Langkau, billedhugger, født i Polen i 1881, død i København i 1952. Hun blev uddannet på kunstakademiet i København og i Berlin. Hun var desuden elev af Elna Borch (se “5. maj stenen”). Hun arbejdede især med mindre dyreskulpturer og portrætbuster. Busten af C. J. Momme er udført efter et fotografi. Se iøvrigt Weilbach: Dansk Kunstnerleksikon (1995).

Placering: Torvet i Grenaa
Opstillet år: 1995
I anledning af: Grenaas 550 års købstadsjubilæum
Materiale: Bronze på granitsokkel
Kunstner: Peter Brandes
Finansieret af: Djurslands Bank

Skulpturen er sat i depot i slutningen af januar 2018, da Torvet skulle ombygges. Den bliver sat op december 2019, og nu hedder den Offer.
Skulpturen Ofrende var Djurslands Banks gave til Grenaa Kommune i anledning af købstadsjubilæet i 1995. Peter Brandes har skabt værket specielt til placering på Grenaas torv, og han har arbejdet på opgaven i ca. to år. Fra bankens og kommunens side har han haft helt frie hænder i sit motivvalg og til udførelsen af kunstværket. Skulpturen blev afsløret af Dronning Margrethe II, da hun den 3. September 1995 besøgte Grenaa i anledning af købstadsjubilæet. Dagbladet Djursland bragte den 5. September en udførlig omtale af værket på grundlag af Peter Brandes egne kommentarer til det:
I Bibelens fortælling om Abrahams offer vil Herren sætte Abraham på en prøve. Han skal ofre sit dyrebareste eje, sin lille søn Isak.
Abraham lystrer blindt. Men i allersidste øjeblik, da han har bundet den uskyldige dreng til bålet og grebet slagtekniven, får han besked på at spare sønnens liv. Han har vist, at han frygter Gud, og han kan nøjes med at ofre en vædder i stedet.
Denne dramatiske fortælling er god at have i tankerne, når man betragter Grenaas nye, store skulptur på Torvet. Fortællingen har nemlig inspireret kunstneren Peter Brandes både til værket og titlen “Ofrene”.
– Når jeg har valgt et religiøst tema for min skulptur til Grenaa, skyldes det blandt andet placeringen tæt på den smukke og markante Grenaa Kirke, fortæller Peter Brandes.
– Men samtidig er det et tema, som jeg har været optaget af i de sidste to-tre år, og som også præger mine billeder fra denne periode.
Det er især det uskyldige offer for andres villighed til at lystre blindt og uden spørgsmål, ofre det dyrebareste eje, som har gjort indtryk på kunstneren.
– For samtidig passer temaet efter min mening uhyggeligt godt til tiden, hvor så mange helt uskyldige bliver ofre – for eksempel i krigen i Bosnien, siger Peter Brandes.
– Uskylden er så sårbar, og jeg forsøger at være åben over for de ting, som sker i verden. Men samtidig ønsker jeg ikke at lave politisk salonkunst i stil med det, som blev lavet for at tjene Stalin og Erich Honecker.
Den store skulptur i patineret bronze forestiller en skikkelse, som skal ofres. En knælende person med hovedet bøjet over mod kirken.
– Jeg håber, at skulpturen vil få folk til at stoppe op, at den vil vække til eftertanke midt i gågadens handel, spræl og materialisme, siger kunstneren.
– Kunsten har nemlig det tilfælles med kirken, at den ikke er materialistisk. Og den skal heller ikke levere underholdning, men oplevelse.
Opstillingen af skulpturen skabte en del debat, og Djurslands Bank inviterede til offentlig “skulpturmøde” søndag den 8. oktober 1995, hvor Peter Brandes for omkring 125 mødedeltagere gjorde rede for tankerne bag kunstværket. Han kommenterede blandt andet dets titlen “Ofrende”, som fejlagtigt var blevet gengivet “Ofrene”, og han forklarede, hvorfor en stor fod af gråhvid marmor ved opstillingen ikke kom med ved skulpturen. Den blev overdraget til Djurslands Bank. Mødedeltagerne fik en til lejligheden lavet plakat af Peter Brandes, der på stedet signerede de udleverede eksemplarer.
Peter Brandes, maler, grafiker, billedhugger og fotograf, er født i 1944 i Assens. Han er autodidakt. Han har modtaget flere stipendier og udmærkelser. Peter Brandes arbejder i mange forskellige materialer, og hans værker kan ses både i ind- og udland. I Weilbach: Dansk Kunstnerleksilon (1995) kan man læse yderligere om Peter Brandes.